Boligforeningens mission
Århus Omegn er en almen boligforening, der har til formål at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere støttet såvel som ustøttet byggeri.
Boligforeningens vision
Det er Boligforeningen Århus Omegns vision at skabe de bedste rammer for vores beboere gennem fremtidssikrede løsninger, inden for byggeri, administration, miljø og energi, boligsocialt arbejde og kommunikation.
Målet er at udbrede kendskabet til Århus Omegns position, som tilhørende den bedste del af den almene sektor. Vi vil være kendte og anerkendte for mere end det at leje boliger ud og vi vil forfølge vores mærkesager.
Vi ønsker at udvikle beboerdemokratiet ved at informere og engagere vores beboere og vi vil udvikle og motivere medarbejderstaben, så den kan imødekomme morgendagens udfordringer.
Løsningen af Århus Omegns opgaver skal bygge på og tage afsæt i vores værdigrundlag.
Boligforeningens værdigrundlag
Århus Omegn står for:
Åbenhed · Respekt · Handlekraft · Udvikling · Synlighed
Oprigtighed · Motivation · Energi · Genkendelighed · Nærvær
Læs hele Strategi 2015 her.